Borgens Historie

Middelalderborgen Østergaard har rødder tilbage til 1400-tallet. De ældste dele blev opført i Krabbe-slægtens tid, og omkring 1516 lod Lucas Krabbe sydfløjen bygge med en imponerende riddersal.

Omkring 1550 fuldendte sønnen Ivar Krabbe borgen med nord- og østfløjen. Gennem århundrederne har Østergaard gennemgået store forandringer, men bygningerne rummer stadig spor af middelalderens liv, blandt andet kalkmalerier, gamle vinduesåbninger og historiske bygningsdetaljer.

Efter en periode med forfald blev borgen overtaget af staten i 1999, og et omfattende restaureringsarbejde blev sat i gang for at bevare den enestående kulturarv.

Krabbe-slægten og borgens opførelse

Østergaards historie er tæt knyttet til den magtfulde Krabbe-slægt. Morten Krabbe, der var ridder og rigsråd, kan have påbegyndt opførelsen af borgens ældste stenhus omkring 1470.

Sønnen Lucas Krabbe videreførte byggeriet og lod omkring 1516 den store sydfløj opføre. Her indrettedes en fornem riddersal, som vidner om slægtens betydning og velstand.

Omkring 1550 fuldendte Lucas’ søn, Ivar Krabbe, borgen med nord- og østfløjen. Dermed fik Østergaard i store træk den bygningsform, vi kender i dag.

Livet på middelalderborgen

Østergaard var ikke blot en befæstet borg, men også hjem for en betydningsfuld adelsslægt. I sydfløjen lå den store riddersal, hvor herskabet kunne samles, mens nordfløjen rummede den fornemme fruestue.

Flere af rummene var udsmykket med kalkmalerier, som stadig fortæller om livet på borgen. I fruestuen ses blandt andet fornemt klædte personer og et brætspil.

I borgens østlige del fandtes køkken og bryggers, mens kældrene blev brugt til opbevaring. De bevarede bygningsspor giver i dag et sjældent indblik i dagliglivet på Østergaard.

Kalkmalerierne på Østergaard

Østergaard rummer en række bemærkelsesværdige kalkmalerier fra borgens tid som adeligt hjem. De udsmykkede blandt andet riddersalen og fruestuen og vidner om Krabbe-slægtens velstand.

I fruestuen ses fornemt klædte personer omgivet af dekorative ranker og malede paneler. Et af motiverne viser et par med et brætspil mellem sig og giver et sjældent indblik i datidens liv og kultur.

Gennem restaureringsarbejdet er kalkmalerierne blevet undersøgt og sikret, så denne særlige del af Østergaards historie kan bevares for eftertiden.

Fra forfald til bevaring

Gennem mere end 500 år har Middelalderborgen Østergaard gennemgået mange forandringer. Bygningerne er blevet ombygget og tilpasset skiftende tiders behov, men har samtidig bevaret en enestående del af deres oprindelige historie.

I løbet af 1900-tallet mistede borgen efterhånden sin funktion som bolig. Bygningerne stod ubeboede og forfaldt gradvist. Situationen blev så alvorlig, at der på et tidspunkt blev søgt om tilladelse til at nedrive den fredede hovedbygning.

Fredningsmyndighederne greb ind, og i 1999 overtog staten borgen med henblik på at sikre den for eftertiden. Fra år 2000 blev der gennemført omfattende arbejder med tage, murværk og bygningernes konstruktioner.

En nænsom restaurering

I 2015 begyndte en større indvendig istandsættelse. Arbejdet byggede på et vigtigt princip: Østergaard skulle sikres mod yderligere forfald, men uden at fjerne unødvendigt mange spor fra fortiden.

Før restaureringen blev rummene undersøgt, fotograferet og registreret. Gamle konstruktioner, farvelag og bygningsdetaljer blev studeret, så håndværkerne kunne arbejde med størst mulig respekt for det oprindelige.

Der blev så vidt muligt anvendt traditionelle materialer og håndværksmetoder. Hvor gamle bygningsdele kunne bevares, valgte man ofte at sikre og understøtte dem frem for at udskifte dem.

Et eksempel er et gammelt loft med værdifulde farvespor. I stedet for at fjerne de skrøbelige brædder blev der lagt et nyt gulv ovenover, så de historiske spor kunne bevares til fremtidige undersøgelser.

En borg for kommende generationer

Restaureringen handler derfor ikke kun om at reparere en gammel bygning. Den handler også om at bevare de fortællinger, som findes i murværk, træværk, kalkmalerier og tidligere tiders ændringer.

Ved at bevare så meget originalt materiale som muligt får kommende generationer mulighed for at undersøge borgen med nye metoder og ny viden.

Østergaard står i dag som et værdifuldt vidnesbyrd om dansk bygningshistorie – og om betydningen af at bevare vores fælles kulturarv.